Ærø Turist- og Erhvervskontor
Ærøskøbing Havn 4
5970 Ærøskøbing
Tlf: 6252 1300
Email: post@arre.dk

Åbningstider
Man-tor: 9-16, fre: 9-15
Lør-søn: Lukket

 



Blomstrende Landsby

Landsbyudviklingen er på dagsordenen i disse år, nationalt, kommunalt og lokalt. Og den er også kommet til Ærø, hvor Bregninge landsby som den første danske landsby blev kåret som blomstrende landsby den 8. maj 2010.

For at blive en Blomstrende Landsby, har Bregninge landsby på Ærø, sagt ja tak til at følge et udviklingsprogram, som er delt op i fem blomster. Målet er ikke antallet af blomster, men hvad der sker i landsbyen når der arbejdes med de forskellige kriterier som udviklingsprogrammet indeholder.

På det første grundlæggende niveau, skal man forholde sig til følgende fem områder i landsbyen:

Indblik: Inden for dette kriterium, skal der arbejdes med at få et overblik over lands­byens befolkning, erhverv og historie, således at der med afsæt i dette mate­riale kan arbejdes med at opdage fremtidens udfordringer.

Udsyn: Med dette kriterium, skal der redegøres for hvilket udsyn landsbyen har. Hvor åbent og hvor stort er det vindue, som landsbyens borgere kigger ud af?

Netværk & sammenhold: Med dette kriterium, skal der redegø­res for hvordan der arbejdes med formelle og uformelle netværk i landsbyen, på tværs af inte­resser og aldersgrupper.

Foreningsliv: Med dette kriterie skal foreningslivet i landsbyen beskrives, også der hvor man er gået sammen med andre landsbyer for at få et foreningsliv op at stå.

Organisation: Med dette kriterie skal landsbyen finde sammen i én organisation, så der er fælles fokus på fremtiden og én samlet stemme, i forhold til kommune, tilflyttere, turister o.s.v.

Bregninge Landsby har forholdt sig til disse fem kriterier, ved at redegøre og beskrive disse punkter i en ansøgning, som er blevet godkendt. De kan vælge at arbejde videre med udviklingsprogrammet og søge optagelse om to blomster, som så vil indebærer at de skal forholde sig til fem nye kriterier.

Andre landsbyer på Ærø, har også fået interesse for dette udviklingsprogram, som er det mest omfattende af sin art i Danmark. Er du nysgerrig efter at læse mere, så kan du gøre det her.

Klik i menuen til venstre eller kontakt Ærø Erhvervskontor.