Ærø Turist- og Erhvervskontor
Ærøskøbing Havn 4
5970 Ærøskøbing
Tlf: 6252 1300
Email: post@arre.dk

Åbningstider
Man-tor: 9-16, fre: 9-15
Lør-søn: Lukket

 


Èn gang Ærø, altid Ærø:
Et herligt liv uden stress

Den klassiske historie:
Eet besøg på Ærø - og du vil aldrig derfra…

Det blev sandheden også for Lillian og David Ulrich, der i november 2004 skiftede adressen i Helsinge, Nordsjælland, ud med navneskiltet i Kongensgade i Marstal.

-Her er bare herligt. Afstressende og uden jag i dagligdagen, siger de samstemmende om den nye tilværelse som pensionister på Ærø.

-Vi har i vore sommerferier gennem årene besøgt mange egne og øer i Danmark. Men efter en miniferie på Hotel Ærø Strand i sommeren 2004 var vi ikke tvivl: Det er her, vi vil bo. Og vi har aldrig fortrudt et eneste øjeblik. Her er den livskvalitet, vi altid har søgt efter. Her har folk altid tid til at hilse, til en lille snak og til at passe på hinanden. Et eksempel: Det er jo nok mest David, der tager indkøbsturen ned i Brugsen, men en dag var det altså mig. Det var kort efter, at vi var flyttet hertil. Så spørger damen ved kassen dernede mig minsandten: Hør, David er vel ikke blevet syg? Det er da virkelig skønt, siger Lillian, der har sagt farvel Lilian og David Ulrich til et hektisk arbejdsliv i en EDB-virksomhed.                        

Og David er helt enig:
-Jeg har i mine år på søen haft mange kolleger, der lovpriste Ærø og ikke mindst Marstal. Og de havde jo ret. Her mødes man med stor venlighed, både fra unge og gamle. Det er helt igennem en positiv oplevelse. Og jeg nyder lyden af arbejdet nede på Marstal Skibsværft og synet af de mange skibe, der sæsonen igennem kommer dertil. I denne sommer alene har jeg vel set mindst 20-30 skibe, og det fortæller mig, at der fortsat er arbejde til smede, maskinfolk, svejsere, skibsbyggere og alle de andre professioner, der hører til i miljøet. Ærø skal jo ikke være et museum, men et levende sted, hvor mennesker af alle håndværk kan tjene til udkommet. Det er rigtig opmuntrende. Og det gælder jo også de industrier, der trækkes frem af den store satsning på alternativ energi, som Ærø er kendt for. Det giver et levende samfund, hvor det er sjovt og godt at være.

Ikke tid til tommelfingre…
Lillian og David er også enige om, at noget pensionistliv i tomgang er der ikke lagt op til på Ærø:
-Der foregår en utrolig masse ting her på øen.  Der er sandelig ikke grund til at trille tommelfingre! Der er et væld af foreninger, og er man selv frisk til at tage et initiativ, er der alle muligheder for at falde til sammen med folk, der deler ens interesser. Dertil kommer den lange række af sjove arrangementer året igennem. Vi har blandt andet nydt "rendemaske-ballet" med alle de udklædte folk, og vi har lært nye mennesker at kende til Brugsens vinsmagnings-arangementer.

-Det er også vigtigt at slå fast, at vi har et væld af gode specialforrretninger her på Ærø. Forretninger, der foruden et stort og moderne udvalg også byder på noget så sjældent som fin og personlig service. Naturligvis kan man engang imellem have lyst til at mærke suset fra den store verden, men så venter der jo bare en helt vidunderlig sejltur på det sydfynske Øhav som optakt til og afslutning på en herlig lille rejse. Men vi skal værne om vore dejlige butikker her på Ærø og være med til at holde omsætningen hér. For gør vi ikke det, så mister vi jo den daglige service, som vi nyder godt af. Butikkerne drives af dygtige, energiske og servicemindede mennesker, og de skal minsandten honoreres for deres gå-på-mod og entusiasme, siger Lillian og David.

-Vi vil virkelig ønske, at stadig flere får øje på den kvalitet, som et liv på Ærø indebærer. Måske mærker man ikke dagligdagens stress og jag, når man selv står midt i det. Så er det jo en daglig kamp for at overleve og holde tempoet. Men vi kan forsikre om, at en tilværelse på Ærø indeholder helt andre kvaliteter, og at man her kan få en vidunderlig ramme om livet, enten man nu som vi er pensionister, eller hvis man er en familie i den erhvervsaktive alder, med børn i hjem og institutioner.

-Kravet til nytilflyttere er ganske enkelt: Du skal bygge dit liv op påny under helt nye vilkår. Men ser vi på den herlige natur, og er vi åbne over for den store venlighed, der strømmer i møde fra alle sider - så kan det bare gå godt, siger Lillian og David.

Og som et rigtig godt eksempel på den ofte overrumplende imødekommende tænker de tilbage på deres møde med den daværende Marstal kommune:
-Tænk, borgmesteren tog selv imod de nye tilflyttere med kaffe og lagkage på borgmesterkontoret: Det er da virkelig smukt…