Flyvende og kørende på Ærø
Alle veje fører til Ærø. Der er ihvertfald mange
måder at komme til, fra og rundt på øen.
Færgerne er den mest benyttede måde at komme til og fra Ærø, men
ikke den eneste. Et lille stykke udenfor Marstal ligger Ærø Flyveplads, hvor det lille
flyselskab Starling Air udbyder charterture og fast
ruteflyvning til og fra Ærø.
Bussen - eller rutebilen, som den kaldes på
Ærø, dækker hele øen. Alle kører gratis med rutebilen, og
mange af øens børn bruger den som skolebus i hverdagene. Du kan se
den seneste version af køreplanen på Fynbus' hjemmeside her. Gratis-rutebillen suppleres af en telebus-ordning.
Ærø har også to taxiselskaber og et par private busselskaber,
der servicerer private enkeltpersoner, firmaer og selskaber. Klik
ind på Ærøs erhvervsregister og find dem. I
erhvervsregistret kan du også både finde godstransport og
flytteservice, og hvis du blot vil leje en flyttebil, kan du også
få sådan én på øen.